Velkommen. Så herligt, at du har lyst til at blive medlem.
Når du gerne vil meldes ind i foreningen, er det vigtigt at du ved hvilket eller hvilke træningshold du gerne vil starte på. Hvis du er i tvivl, så kig i vores skema, og se hvilke som passer til dig.
Rart at vide inden du kommer første gang
Kom i god tid
Vi anbefaler at du kommer i god tid den første gang, så du kan nå at se dig omkring og eventuelt også skifte tøj. Vores instruktører vil helt sikkert henvende sig til dig – hvis ikke, så gå bare hen til en af de tilstedeværende lærere. Et lille tip: Det er som regel dem med det sorte bælte ;-)
Hvordan foregår en træning?
En træning består altid af flere dele. Under træningen guider læreren dig gennem forskellige øvelser. Ud over konditionstræning, strækøvelser/gymnastik og partnerøvelser indgår der, både i starten og slutningen af træningen, en kort meditation. Den hjælper med at koble af fra hverdagen og finde ind i træningen.
Som regel deltager man aktivt fra starten. Vores motto er, “Prøv dig frem”, i stedet for at være bange for at dumme dig. Vi har alle været begyndere og ved, at det kan føles uvant i starten: nye bevægelser, koreanske begreber og så endda et højt råb en gang imellem (Kihap!). Alt dette hører med, når man kaster sig ud i noget nyt. Men vi lover dig, det er det hele værd! :-)
Vi glæder os til at træne sammen med dig!
Her holder vi til
Adresse:
Avedøre Idrætscenter
Trædrejerporten 1A, Kampsportssal 1
2650 Hvidovre
Priser og kontigent
Når du skal meldes ind i vores forening og starte til træning betaler du som det første et lille indmeldelsesgebyr på 150 kr, som går til administration og inkluderer at du får dit eget hapkido-pas.
Du betaler kontigent for et halvt år af gangen.
Børn (6-14 år): 500 kr. for et halvt år
Voksne (fra 15 år+): 700 kr. for et halvt år
Ki Do In (fra 15 år+): 400 kr. for et halvt år
Passiv medlem: 150,- for et halvt år.
Kontingentet dækker medlemskab i foreningen samt tilgang til alle holdtræninger som er aldersvarende.
Der kan forekomme ekstra omkostninger i forbindelse med arrangementer, lejre eller gradueringer.
Sæson og betaling
Betaling sker halvårligt -online via holdsport – og opkræves forud.
Kontingent refunderes ikke ved aflysninger pga. helligdage, sygdom eller uforudsete hændelser.
Kom med i vores facebookgruppe for medlemmer
Vi har både en side på Facebook, som man kan ‘like’ eller ‘følge’, for at følge med os vores forenings- og træningsliv. Derudover har vi også en lukket facebook-gruppe for alle medlemmer. Her opdaterer vi løbende i forbindelse med træningslejre, skriver ud hvis træning aflyses og alt andet vigtigt.