Ki Do In-hold
Hver torsdag kl. 19.30-20.45 træner vores Ki Do In-hold.
Holdet har særligt fokus på de sundhedsmæssige aspekter af Shinson Hapkido bevægelserne, og der trænes ikke for at opnå nye bælter.
Ki Do In er en træningsform der fokuserer på glæden ved bevægelse. Det er for dig der gerne vil være både stærk og bevægelig – uden skader.
Med afsæt i koreansk bevægelseskunst og filosofi har træningen særligt fokus på at forbedre fysik, balance, stabilitet og selvværd. Det er også en måde at finde ro og energi i en travl hverdag.
Træningen omfatter:
Hvorfor Ki Do In-træning?
Målet med Ki Do In er at mærke din egen energi (Ki), lade den flyde frit og dirigere den på en naturlig måde (Do In). Rødderne til Ki Do In stammer fra gammel koreansk sundhedslære og -filosofi og er suppleret med vestlig viden og evidens, især fra bevægelsesvidenskaben.
Ki Do In kan trænes både langsomt og meditativt, og som dynamiske konditionsøvelser. En regelmæssig træning vil give en større kropsbevidsthed, samt styrke kroppen og den mentale sundhed. Man opdager kroppens dårlige vaner (så som dårlig holdning, manglende bevægelse osv.) og retter op på dem.
Ki Do In er en del af Shinson Hapkido-uddannelsesprogrammet og træningen vil består af bevægelser fra den almindelige kampkunst-træning. Træningen vil være udført i en “legende” og modificeret form, hvormed alle bevægelser får en målrettet sundhedsfremmende effekt på krop og sind.
Praktisk info
Alle kan deltage da øvelserne kan tilpasses de enkelte deltagere. Ingen træning vil være helt ens, da Ki Do In byder på mange forskellige elementer – kom og prøv!
Træning: Torsdage kl. 19:30-20.45
Pris: 350 kr (gælder for for en termin, 6 måneder) Du kan træne gratis med os den første måned.
Underviser: Sam
Vi træner i almindeligt løstsiddende træningstøj eller Dobok (officiel Shinson Hapkido træningsdragt) og i bare fødder, da hele salen er belagt med måtter